Jeg hader det her
Vores befolkning er karakterløs og individet, ikkeeksisterende. Jeg rapporterer fra Hirtshals, men den kunne lige så godt være en hvilken som helst anden småborgerlig og generelt smålig location med bager, bank, bibliotek der bliver brugt som Lan-party og på-vej-mod-konkurs-selvstændig tøjbutik. Her har vi akkurat lige det der er nødvendigt for at opretholde en respektabel eksistens, den samfundsfaglige ækvivalent til skole-karakteren 02. Ud fra disse ganske simple midler er der blevet dannet en i sandhed ynkelig og patetisk kollektiv illusion. Den går stort set ud på at vi er ekstremt overbeviste omkring vores egen specialitet og særprægenhed, dog uden at være for aparte. Du har sikkert hørt en lignende beskrivelse af lignende eksistenser før, det er normalt hvad middelmådige skabninger kan lide at påråbe dem selv. I disse mondæne civilisationer, domineret af sans for ordinær detalje og den konstante vedligeholdelse af hvad der anses for propert, bliver der sat manisk lagt vægt på de andre medlemmer af deres tætlukkede vacum-samfund: ”naboen har fået nyt tag”, ”Klaus og Lone skal skilles”. Dette er deres evindelige kendetegn. De ville i sandhed være intet mindre det fortov jeg skulle gå på for at ankomme ved min næste destination, hvis det ikke var for deres særprægede evne til at tage en umenneskelig stor vigtighed i andre menneskers tilværelse, både den af deres egen og dem uden for deres højtelskede ekkorum. Jeg kan højtærligt sværge at jeg ville passere deres lettere sørgelige eksistenser forbi uden et rynket bryn eller hævet overlæbe hvis en simpel attitude af Lev og Lad Leve blev diskuteret og respektabelt udført her, men det er ikke tilfældet, for i et sådant givet scenarie ville dette blogindlæg aldrig være skrevet
Et citat fra en ægte hirtshalsgenser illustrerer det ud over perfekt. En middel aldrende kvinde kommer til vores dør får at samle en til en sag: ”Støt nu de sort’, så bliver’ de derne’”. De andre beboere af min residens donerede med et bredt smil på læberne. Jeg kunne ikke have bedt om et bedre eksempel på hvordan der i disse ovennævnte samfund bliver udvist en acceptabel mængde sympati for medmennesket, så længe det er totalt unødvendigt af se dem i deres eget primitive territorium.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar