Os privilegerede hvide mennesker skulle virkelig holde op med at påråbe os empatien der kommer af Undertrykkelse

Ligestilling. Ordet taler i store træk for sig selv og hovedsageligt hører vi om det i form af etniske minoriteter og det såkaldt ”svage” køn når de gerne så flere privilegier i samme udstrækning som deres hvide, kristne hanner. I sin brede betydning kan det blive et umådeligt svært emne at skrive om, så lad os da vælge et interessant underemne. Feminister. Du ved nok, de der agressive, pseudo-intellektuelle harpier, som regel med et utroligt mandligt kæbeparti, og et brændende had for alle med testikler. De kæmper en kamp, som for længst er ebbet ud og bruger skamløst udtrykket ”Ligestilling” som hvis det indeholdte en form for magisk evne til at skænke dem deres vilje. De devaluerer med den yderste entusiasme dette kraftfulde, formålsfyldte ord til deres egne små luner og jeg tåler ikke lyden af deres dårligt argumenterede meninger, eller udseendet af en ”stærk” kvinde, der prøver at klare sig i en ”mands” verden. Så vidt jeg kan høre på dem af dem jeg er bekendte med, åbner deres simpeltankede mund i et forsøg på at inspirere en slags revolution, i hvilket de selv står bedre. Hvilket skabte en pæn del forvirring mig, da jeg skulle mene at en revolution skal være skabt af undertrykkelse. Ikke undertrykkelse af en, men en undertrykkelse af mange. Rigtig mange. Feminister, revolutionære, og generelt kvinder, Hør Mig, motorvejen er lagt, det er en kringlet vej, men ikke desto mindre en du skal køre hvis du vil videre, og i har nu i så høj grad opnået biler med lige så stor hastighed som jeres hanlige modparter. Kør. Hvide feminister i den vestlige verden er intet andet end dem der ikke engang gider starte sit køretøj.