At kunne

Inkompetence. Ingen mere destruktiv tilstand har der nogensinde faldet på beskrivelsen af et hvilket som helst menneske. På den store rangliste af værdier mindst værdsat af samfundet, ligger førnævnte lige akkurat over ”Død”. Ikke alene er den det mest stigmatiserende og negative udtryk der kan indgå i en betegnelse af en persons karakteristika, men den er tilmed også den allermest personligt frustrerende. Er du ikke af nytte til din omverden, vil du også finde at du er ikke til nytte for din egen person. Evnen til ikke at have evner, hvis du kan forestille dig noget mere horribelt er du mere end velkommen til at kontakte mig. Måske, vil jeg endda påstå at det ville være den hovedsagelige grund til selvmorderisk natur blandt menneskeracen. Dette er selvfølgelig spekulationer, og intet andet, og måske er det ren indbildning, men jeg kunne da umuligt forestille mig end bedre grund til at ende sin vågne eksistens, end uduelig, i hvad end aspekt der nu kan findes. Ikke at kunne. Mennesker finder de af en eller anden finurlig grund svært at have et moderat godt med sig selv, hvis de ikke kan klynge til en specialitet, et stykke viden, en niche. En niche giver os formål, en retning. Et retningsløst menneske er et dødt menneske, bogstaveligt talt, eller ej. Det er min mening.

Måske kunne dette endda bevise en form for adskillelse fra andre dyr på planeten. Trangen til formål. At leve og ånde er ikke længere nok for de fleste af os. Hvis vi er heldige kan vi distrahere os selv fra inkompetencen. Midlerne er rigelige. Vi har medierne af næsten utallige mængder. Mange til formål at give os formål. Lynkurser for at leve med idealer. De er i form af inspirerende film, opvækkende videospil, og tankevækkende nyhederne omkring. Men de er langtfra at være en proper løsning. Sæt en mand uden dem i et vist antal tid, og tankerne ”downloadet” fra medierne vil hurtigt svinde, og hans eksistens vil svinde ned til det pure simpleste, og banale. Ånd, spis, sov. Jeg siger dermed ikke at vi har gennemgået nok udvikling til fuldstændig at afskille os fra vores kannibalistiske, brutale og i alle meninger af ordet dyriske medlevere på planeten Jorden. Slet ikke. Som det kan skimtes i ”Manden Uden Medierne” kan vi sagtens sænke til den at være den form for livsform igen, men jeg anerkender bare at vi har brug for så meget mere for at fungere som den eksakt nuværende definition på et menneske.

Det blev til endnu en tanke-lort. Tak fordi du læste.