Goddag. I denne futuristiske verden og i alle asocialisternes tilflugtssted, internettet, mener jeg ikke der er behov for en formel introduktion. Derimod er det måske hvad den store cyber bobble har brug for. For mange dovne, præpubertære mennesker samlet på et sted, har ledt til en generel dovenskab blandt dets brugere, og en forstyrrende, generel mangel på almindelig høflighed. Ihvertfald er dette det første indlæg til hvad der, om den usynlige himmelmand vil det, blive til mange mange flere. Essentielt kommer den til at bestå af de små og store ting der falder mig i øjnene i min ganske normale, standard og mondane hverdag. Tusindvis af min slags eksisterer allerede lige nu. Sandsynligvis skriver de blogs eller digte om deres klassekammerater i 7. klasse, og beskriver med imponerende detalje hvor meget de hader dem, og er især velformulerede i metoden hvorpå de burde røves af deres vitale organer så langsomt og smertefuldt som muligt. Enten det, eller også spiller de pik for at introducere en smule serotonin i deres små angstfyldte, middelklasse hoveder. Denne blog er et frygteligt patetisk forsøg på at tvinge indhold og kreativitet ind i min dagligdag, og de externe meninger betyder derfor meget lidt, men jeg bliver ved med at få fortalt hvor frit et land det er, så efterlad da endelig en kommentar. Det var det for nu, pas på dig selv, og husk, jeg holder øje med dig. Med de bedste intentioner, selvfølgelig.
